The Vacation Collection
Produktions år: 1983
Instruktør:
Bedømmelse: 7 Śr(Film)
UPC [Lokal]: 7-321979-746779
Spille tid: 6:08 (368 Min.)
Kassette: Slip Case
Format: PAL, [Color status unset],
DVD Format: Enkelt side, Enkelt siddet
Udgivet: 05/February, 2007
Samlings type: Ejet (#780)
Status: Tilgængelig
Købs dato: 27/March, 2008
Købs pris: Skjult
Anmeldelse (film): 0 / 10
Anmeldelse (video): 0 / 10
Oversigt
Fars Fede Ferie (Vacation) fra 1983 lægger ud med sin underspillede slapstick humor lige fra starten. Clark Griswold (Chevy Chase) er faderen, der netop har planlagt en køretur igennem USA fra Chicago til forlystelsesparken Wally World i Californien for hele familien - konen Ellen, sønnen Rusty og datteren Audrey. Allerede fra starten er der problemer, da de får udleveret et skrummel af en stationcar af bilforhandleren, i stedet for den på forhånd aftalte sportsvogn. Herfra går det kun ned af bakke, da alt går galt på turen, men den evigt manisk optimistiske Clark vil ikke give op, og da de endelig ankommer til Wally World og denne er lukket, tager Clark hårdere midler i brug. Han åbner parken udelukkende for sin familie. Fars Fede Ferie er en road movie i begrebets bogstaveligste forstand, dette blandet med et elskværdigt persongalleri og selvfølgelig de utallige morsomme episoder gør den første film i serien helt fantastisk. Vi stifter for første gang bekendtskab med Griswold familien, og vi elsker og hader dem på samme tid. Komedier fra 1980’erne har en frihed og uskyldighed over sig, der er helt unik. De tager chancer som anses for moralsk ukorrekte i dag, og dette er nok en meget vigtig grund til, at disse film stadig kultdyrkes verden over.

Fars Frygtelige Feriedage (European Vacation) fra 1985 har nogenlunde samme koncept som den første film i rækken. Denne gang har Griswold familien vundet en konkurrence, der sikrer dem en tur igennem Europas vigtigste storbyer. Humoren er i denne omgang blevet mere direkte og grænser sig ofte til crazy-komik, hvilket gør, at der er flere grin i denne film end den sidste. Filmen besidder ganske vist ikke den desperation hos Clark som den første film gjorde, i stedet ser vi en masse sider fra hele familien, som vi ikke før kendte til. Igen er Fars Frygtelige Feriedage fuldstændig original og underholdende, og filmen holder stadig vand i dag. Nogle jokes er blevet mere forudsigelige end før, for det er vel ikke så svært at gætte hvad der sker, når Stonehenge får besøg af Clark Griswold, men andre jokes er så gennemførte, at jeg personligt stadig griner af dem den dag i dag, 20 år efter jeg så filmen for første gang. Dette er min personlige favorit, men objektivt er den bestemt hverken bedre eller værre end Fars Fede Ferie og Fars Fede Juleferie, da denne trilogi (hvis man må kalde dem for det, nu når en 4’er også har fundet vej) er gode film på hver deres præmisser.

Fars Fede Juleferie (Christmas Vacation) fra 1989 er den ultimative julefilm, der sammen med klassikere som It’s A Wonderful Life, The Nightmare Before Christmas, White Christmas og Scrooged, allerede har bevist, at den har overlevet tidens test. Denne gang holder familien Griswold jul derhjemme, og hele den pukkelryggede familie er inviteret. Desværre ser alt sort ud, da Clark ikke får den julecheck han har drømt om, familien konstant er i totterne på hinanden og når Ellens fætter Eddie fra Fars Fede Ferie dukker op, ser alt kun endnu værre ud. Fars Fede Juleferie er sammen med de 2 tidligere film i serien helt essentiel, vanvittig morsom, charmerende og ganske enkelt, i mangel af et bedre ord, fantastisk. Måske kan man klandre denne film for ikke at udvikle forholdene imellem de 4 medlemmer af Griswold familien, men når persongalleriet forøges, får man endelig får at se, hvor de har deres galskab fra - nemlig deres familie. Filmen her vil nok leve i lang tid, ikke fordi den er bedre end sine forgængere, men blot fordi den har julen som tema, og gennemfører dette på en forfriskende måde.

Fars Fede Las Vegas Ferie (Vegas Vacation) fra 1997 er sidste skud på stammen. Clark Griswold har netop fået penge nok til at invitere hele familien til USA's nye familiemekka – Las Vegas. Filmen her bærer tydeligt præg af både faldet af Chevy Chase og National Lampoon titlen. Chevy Chase var uden tvivl et komisk geni og et ikon i 1980erne, men i 1990erne oplevede han, samt andre lignende ikoner som Eddie Murphy og Steve Martin, en ændring i Hollywood. Deres umoralske og spontane humor var ikke ønsket mere, og de film disse stjerner var med i, og så vidt stadig er med i, blev og bliver værre og værre. Fars Fede Las Vegas Ferie er dog en misforstået lille perle, fra en tid der ikke længere eksisterer. Den har ganske vist hverken den rygrad eller de enorme latterudbrud, de tidligere film havde, men den er stadig sand mod sine karakterer, og er i bund og grund langt sjovere end man egentligt forventer. Jeg husker tydeligt. hvor skuffet jeg blev over filmen i sin tid, men ved dette gensyn oplevede jeg, at jeg uden tvivl havde dømt filmen for hårdt. Clark Griswolds forfald til ludomani samt sønnen Rustys tur til magten er en opløftende og medrivende historie. Filmen kan på ingen måde måle sig med sine forgængere, men den er bestemt seværdig. hvis du i forvejen er vild med de tidligere film.
DVD Covere
The Vacation Collection
The Vacation Collection
Andet
 • Profil bidrager
 • Invelos Profil links
 • US IMDb
 • Wikipedia
Generere
Studier
Produktions studier:
 • Warner Bros. Entertainment Danmark
Lyd format
 
Undertekster
 
Ekstra
 
Skuespillere